Sådan skriver du til GASenergi

GASenergi modtager gerne artikler til bladet. Du kan enten lave en aftale direkte med et medlem af redaktionsudvalget, om at du gerne vil skrive en artikel om et specielt emne, eller du kan sende artiklen direkte til maf@dgc.dk

 

 Skrivevejledning


Tak fordi du vil skrive en artikel og dele din viden med læsere af GASenergi.

For god ordens skyld skal det understreges, at bladets økonomi desværre ikke giver mulighed for at tilbyde noget honorar. For at sikre det bedst mulige resultat af samarbejdet beder redaktionen dig være behjælpelig med følgende:

  • Overhold så vidt muligt den aftalte afleveringsfrist (deadline) og giv hurtigst muligt besked, hvis der opstår problemer med at nå det. 
  • Hvis du har mulighed for det, er det en god idé at lade en anden, gerne fagkyndig person, læse dit manuskript igennem inden du afleverer det. Redaktøren gør det også, men flere øjne ser bedre... 
  •  Fortæl hvilke muligheder, der er for at illustrere din artikel og medsend gerne evt. forslag. 
  •  Der er maks. plads til to forfatternavne med angivelse af organisatorisk tilknytning. 
  • Ønsker du mulighed for at læse korrektur på den færdigt opsatte artikel inden bladet går i trykken, er det særligt vigtigt, at du afleverer i god tid - og at du er hurtig til at melde tilbage. 


Indhold 

  • Forsøg at holde dig indenfor det aftalte emne. Hvis du har mere på hjerte tager GASenergi gerne imod tilbud om særskilte artikler om andre emner, til enten hjemmesiden eller et senere nummer.
  • Giv gerne dit eget bud på en kortfattet overskrift, som fortæller noget væsentligt om indholdet. 
  •  Alle større artikler indledes med to-tre linjer, der fortæller lidt mere om indholdet. 
  • En kort overskrift for hver 10-15 linjer fremmer læseligheden og giver indtryk af indholdet. 
  • Angiv til slut evt. kilder og hvor man kan få yderligere oplysninger, fx en web- og mailadresse. 
  • Undlad venligst at foretage layout/formatering 
  • Få det mest relevante med i starten af artiklen, da redaktøren som oftest vil skære bagfra i artikler der er for lange. 



Omfang 

  • Standard:  ca. 2 sider i bladet med 1 stor + 1 lille illustration eller en faktaboks: max 5.200 karakterer inkl. mellemrum. I særlige tilfælde kan der aftales lidt mere plads til en ekstra side. Artikler sendes til maf@dgc.dk som vedhæftet fil i et af de gængse tekstformater.
  • Artikler til hjemmesiden har et omfang på mellem 2500-3000 anslag inkl. mellemrum og kortere er også ofte ønskeligt.
  • Grafik og diagrammer, der ønskes anvendt i artiklen, vedlægges som særskilt dokument jvf. nedenstående, da det ikke kan importeres sammen med tekst i det program, bladet fremstilles i. 
  • Fotos og andre illustrationer, der medsendes i elektronisk form, skal så vidt muligt være i en opløsning på mindst 250 DPI og gerne i JPG-format. Lavere opløsning kræver at illustrationen kan sættes tilsvarende ned i størrelse. 
  • Originalt materiale, der fremsendes med post, returneres efter brug efter nærmere aftale.