
Udstillingen på WGC2022 byder på mange nye og spændende tiltag og ideer, som kan tages med hjem.
Alle de store selskaber er til stede, de siger alle sammen det rigtige. Vi er i proces. Men min oplevelse er, at der er et pænt stort gab mellem det, de siger, deres ambition og så det realistiske på kort sigt. De holder fast i den vigtige forsyningssikkerhed, som kræver, at der fortsat er stort behov for eksisterende og kendte teknikker og energier. Det nye skaber jo usikkerhed. Måske bliver der også kamp om pladsen, når CO2 skal samles og lagres – der er ikke plads, hvis alle tonser hurtigt på. Men BP, Shell, EXXON, etc. siger alt det, vi gerne vil høre, udtaler Per Persson, Evida.
Gasmålere, som kan anvendes til både naturgas/biogas og brint, er under udvikling. Her et eksempel på multimåler.
Og her er så en brintdreven drone, som lækagesøger og kan flyve hen over gasledninger og tjekke udslip, tage videoer, etc. Det må lige være noget, hvis det skal demonstrere, hvad brint kan bruges til. Overvejer lige, om jeg skal købe en med hjem. Den vil da være sjov at arbejde sammen med, fortsætter Per Persson, Evida.
Der er fokus på metanudslip, som skal minimeres og overvåges, for at man kan sætte betids ind. Det handler også om vedligeholdelse af systemer, hvor et begyndende metanudslip kan betyde ”ud af starthullerne” for at reparere.
Lastbiler på brint (grøn energi) kan også lade sig gøre.