Klimarådet: Regeringens klimaindsats får ikke DK i mål med reduktion af drivhusgasser

Klimarådet: Regeringens klimaindsats får ikke DK i mål med reduktions af drivhusgasser i 2030
Peter Møllgaard er Formand for Klimarådet, der har meldt ud at, at regeringens samlede klimaindsats ikke får Danmark i mål med 70-procentsreduktion af drivhusgasser i 2030.
Rådet kommer med 5 klare anbefalinger.
Nyhed
- Redaktion - redaktion@gasenergi.dk - GASenergi

Klimarådet har meldt ud, at regeringens samlede klimaindsats ikke får Danmark i mål med 70-procentsreduktion af drivhusgasser i 2030.

"Der er behov for, at regeringen opprioriterer planlægningsarbejdet kraftigt. Spørgsmålet er, hvilke konkrete omstillingselementer og virkemidler regeringen vil bruge, og så er det afgørende, at regeringen hurtigst muligt lægger en klar strategi med bl.a. tidsplaner, processer og milepæle for udvikling og implementering af de teknologier og virkemidler, der skal sikre, at Danmark når sit 70-procentsmål i 2030, siger formand for Klimarådet," Peter Møllgaard.

Selvom regeringen og Folketinget siden juni 2020 har indgået flere aftaler på klimaområdet, finder Klimarådet det ikke anskueliggjort, at regeringen når målet om en 70-procentsreduktion af drivhusgasser i 2030. Det skriver Energy Supply.

Det skyldes primært, at regeringen ikke har lagt en konkret plan for, hvordan den vil finde de cirka to tredjedele af reduktionsbehovet, som resterer efter de indgåede aftaler.
Regeringen baserer i høj grad den resterende indsats på nye teknologier uden en egentlig plan for, hvordan reduktionerne skal nås.

Regeringen når kun en reduktion på 70 procent i 2030, hvis dens egne høje skøn for teknologiernes potentialer bliver til virkelighed. Regeringens mindre optimistiske skøn rammer en samlet reduktion, der ligger noget under de 70 procent, som et bredt flertal i Folketinget har sat som mål.

Et væsentligt stykke af vejen

Klimarådet konstaterer, at regeringen har fået vedtaget virkemidler, som skærer ca. 7 mio. ton af CO2-udledningerne i 2030. Det svarer til omkring en tredjedel af reduktionsbehovet.

Men det er i sig selv ikke nok til skabe en overbevisende vej til opfyldelsen af 70-procentsmålet og opveje manglen på konkrete planer og processer for den resterende del af reduktionerne.

De vedtagne tiltag er i en vis grad lavthængende frugter, og fremover bliver det sværere at finde nye ton til puljen af reduktioner.

"Omkring syv mio. ton CO2 er et væsentligt stykke af vejen, men det er samlet set ikke tilstrækkeligt givet det ambitiøse mål, som regeringen og Folketinget har sat for Danmark. Det er en stor udfordring at indfri målet, og Klimarådet finder ikke, at regeringen har anskueliggjort, at målet nås og i givet fald hvordan målet nås. Det betyder ikke, at målet ikke kan nås, men det betyder, at regeringen har travlt både med at få vedtaget konkret politik, som fører til reelle reduktioner og med at gøre det mere tydeligt og konkret, hvordan den vil opfylde den sidste del af reduktionsbehovet," siger Peter Møllgaard.

Fem anbefalinger fra Klimarådet

Klimarådet anbefaler, at regeringen som en særlig del af køreplanen snarest udarbejder en national strategi for CO2-fangst og -lagring (CCS). Klimarådet anbefaler også, at regeringen vedtager flere konkrete virkemidler og dermed sikrer yderligere reduktioner.

Klimarådet anbefaler også, at regeringen får indført en generel drivhusgasafgift, da en sådan afgift kan understøtte en omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks klimamål. Når alle udledninger pålægges samme afgift, vil det give tilskyndelse til, at alle reduktionstiltag, der er billigere end afgiften, realiseres på markedsvilkår, mens dyrere tiltag ikke gennemføres.

Derved bidrager den ensartede afgift til, at omstillingen sker så billigt som muligt. En snarlig udmelding om et stigende og markant højere drivhusgasafgiftsniveau vil bidrage til mere stabile rammevilkår for virksomheder og husholdninger.

Klimarådet anbefaler også, at regeringen anvender en højere pris på klimaeffekter i samfundsøkonomiske beregninger, og at der bliver sat skub i processen med at tage lavbundsjorder ud af drift og vådlægge dem.

Klimarådet anbefaler en model, hvor en økonomisk tilskyndelse til udtagning kombineres med både screeningskortet og en aftalemodel, så udtagningen foregår koordineret, praktiske barrierer adresseres, og relevante interessenter og myndigheder inddrages.

Den økonomiske tilskyndelse kan på sigt komme fra en generel afgift på drivhusgasser, men kan på den korte bane gives gennem en auktionsbaseret tilskudsordning.

"Vi anbefaler, at myndighederne udvikler et nationalt screeningskort, som kan give et overblik over, hvilke lavbundsjorder, der hurtigt kan udtages og hvilke, der kræver et større arbejde, hvis der fx er risiko for oversvømmelse af naboejendomme. Kortet skal bruges til at sætte skub i processen. Udtagning af jord er et komplekst område, men det er et billigt og effektivt virkemiddel i forhold til, hvad vi som samfund ellers kan gøre for klimaet," siger Peter Møllgaard.

Tæt på at opfylde EU-forpligtelser

Rapporten konkluderer også, at Danmark er tæt på at opfylde sine nuværende EU-forpligtelser for 2030 på energi- og klimaområdet som følge af de indgåede aftaler i det forgangne år.

Der mangler dog en yderligere indsats for at nå forpligtelsen i ikke-kvotesektoren, men forpligtelsen vil med stor sandsynlighed blive opfyldt, hvis Danmark opfylder 70-procentsmålet.

Dog kan det meget vel føre til skærpede krav til Danmark og andre medlemslande, at EU forventes at hæve sit samlede reduktionsmål for 2030 fra 40 til mindst 55 procent.

Klimarådet ser også på regeringens globale strategi, som er udarbejdet i henhold til den nye klimalov, og efterlyser fremadrettet en klar sammenhæng til regeringens afrapportering på det globale område, samt opgørelser og indikatorer, der gør det lettere at vurdere Danmarks globale indsats.