Den Internationale Gas Union (IGU) er nu klar med 3. udgave af magasinet "the Global Voice of Gas". Magasinet er blevet til på baggrund af Covid-19-pandemien, hvor muligheden for at den internationale gasbranche kan mødes ansigt-til-ansigt fortsat er meget begrænset. Derfor forsøger IGU i stedet at nå ud til sine medlemmer i hele verden på digital vis.
Bladet, der bliver produceret i fællesskab med Natural Gas World, bringer bl.a. artikler om ny viden, nye projekter og analyser fra gasbranchen i hele verden. Fokus er især på de mest aktuelle udfordringer og muligheder i den globale gasindustri og på gassens potentiale for at være et effektivt værktøj i omstillingen til en fremtid med bæredygtig energi.