Formanden klar med endnu et debatindlæg i Energy Supply

Bestyrelsesformand Søren Eriksen er klar med endnu et debatindlæg i Energy Supply
Søren Eriksen slår et slag for at anvende biogas til tung industri.
Nyhed
- Matilde Fenger Flindt - maf@dgc.dk - GASenergi

Søren Eriksen, formand for Dansk Gas Forening, skriver bl.a., at ved udgangen af 2020 kunne vi i Danmark bryste os af, at 21,2 procent af den gas, vi bruger, er biogas. Ved udgangen af 2019 var tallet 11 procent. Dermed er mængden af biogas tæt ved fordoblet på bare et enkelt år. Det er desuden forventningen, at der i 2023 vil være 30 procent biogas i gasnettet, mens der i 2040 er potentiale for, at al dansk gasforbrug består af gas fra vedvarende energikilder.

Den (bio)gas kan med fordel bruges i industrien, hvor den kan være med til at reducere CO2-udledningen betragteligt. Den mulighed er der heldigvis allerede blevet taget hul på. Det gælder fx den 115 km lange gasledning, det politisk er blevet besluttet at anlægge til Lolland-Falster. En beslutning, vi hilser varmt velkommen i Dansk Gas Forening. For Nordic Sugar, der i dag er den næststørste CO2-udleder i Danmark, betyder gasledningen, at udledningen af CO2 vil blive nedbragt med 51.000 tons, når energiforsyningen omlægges fra kul og olie til gas på de to sukkerfabrikker – i første omgang til naturgas og kort efter til biogas, når de to nye biogasanlæg, der skal levere biogassen, er blevet etableret. I 2019 udledte sukkerfabrikkerne 162.000 tons CO2!

Læs hele Sørens indlæg på Energy Supplys hjemmeside