Ekspertgruppe skal arbejde med modeller for CO2-afgift

Med aftalen om en grøn skattereform blev regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative derfor enige om, at en ekspertgruppe skal belyse mulige modeller for, hvordan afgiften kan indføres. Nu er de seks medlemmer af ekspertgruppen udpeget.
Grøn ekspertgruppe skal arbejde med modeller for en ensartet CO2-afgift. Arkivfoto: Pixabay
Gruppens seks medlemmer er udpeget.
Nyhed
- Matilde Fenger Flindt - maf@dgc.dk - GASenergi

En ensartet CO-afgift er et afgørende instrument til at opnå den ambitiøse målsætning om at reducere klimabelastende udledninger i Danmark med 70 pct. frem mod 2030.

Med aftalen om en grøn skattereform blev regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konservative derfor enige om, at en ekspertgruppe skal belyse mulige modeller for, hvordan afgiften kan indføres. Nu er de seks medlemmer af ekspertgruppen udpeget.

Formanden bliver professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Han bliver suppleret af Peter Birch-Sørensen, professor i økonomi ved KU, Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi ved KU, Mette Termansen, professor i klima- og miljøøkonomi ved KU, Joan Faurskov Cordtz, Partner hos PwC og skatteekspert samt Susanne Juhl, der er uafhængig konsulent.

Ekspertgruppen afleverer sin første delrapport i slutningen af 2021. Den tager første spadestik mod at fastlægge rammerne for en fremtidig ensartet CO2-afgift.

Ekspertgruppen skal i efteråret 2022 aflevere den anden og sidste afrapportering. I den rapport skal ekspertgruppen belyse modeller for en mere ensartet CO2-regulering af alle omfattede udledninger. Det skal give de bedst mulige forudsætninger for, at aftalepartierne kan fastlægge rammerne for en ensartet CO2-afgift frem mod 2030.