Debatindlæg: Grøn gas kan ikke undværes i fremtidens energisystem

Formanden for DGF glæder sig over udsigten til, at biogas kan blive en del af klimanhandlingsplanen.
Tilfredshed i DGF over udsigt til, at biogas kan blive en del af klimahandlingsplanen.
Nyhed
- Matilde Fenger Flindt - maf@dgc.dk - GASenergi

Søren Eriksen, formand for Dansk Gas Forening har netop leveret sit første debatindlæg til Energy Supply.

I indlægget roser han bl.a. klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen for sin udmelding om, biogas sandsynligvis vil blive en del af regeringens kommende klimahandlingsplan.

Søren Eriksen skriver i sit indlæg: "Vi har nemlig fokus på at gøre det klart for omverden, hvor vigtig en rolle biogassen kan og bør spille i den grønne omstilling. Desværre bliver biogas ofte glemt eller overset, når snakken falder på grøn omstilling – den opfattes både som et (for) dyrt og ubetydeligt element til vejen på grøn omstilling. Begge dele er forkerte."

Og videre:

"Der er biomasse nok til at udskifte naturgas med biogas. Det har været undersøgt i mange sammenhænge. Senest i en undersøgelse fra Syddansk Universitet, som siger, at der er biomasse nok til at producere, hvad der svarer til 94-130 PJ om året. Det er rigeligt til, at gasnettet kan fyldes med biogas. Og så er der stadig plads til grøn gas til tung transport og industri."