Baltic Pipe betyder billigere gas til danske forbrugere

Lavere gas-pris for forbrugerne og større forsyningssikkerhed. Det bliver ifølge det statsejede selskab Energinet resultatet, hvis der de kommende år bygges hundreder af kilometer ny rørledning, der kan bringe gas fra de norske felter i Nordsøen tværs over Danmark og videre til Polen. 
Foto: Energistyrelsen
Energinet: Baltic Pipe betyder lavere gaspriser og større forsyningssikkerhed.
Nyhed
- Redaktion - redaktion@gasenergi.dk - GASenergi

Lavere gas-pris for forbrugerne og større forsyningssikkerhed. Det bliver ifølge det statsejede selskab Energinet resultatet, hvis der de kommende år bygges hundreder af kilometer ny rørledning, der kan bringe gas fra de norske felter i Nordsøen tværs over Danmark og videre til Polen. 

Projektet Baltic Pipe er netop nu i den første offentlige høring, men bygherrerne Energinet og det polske gasdistributionsselskab Gas-System vil først træffe endelig beslutning om at sætte projektet i gang til efteråret.

Det polsk-danske-projekt indebærer investeringer i størrelsesordenen 12-15 milliarder kroner, og projektet bliver finansieret ligeligt af de to landes selskaber. Baltic Pipe betyder blandt andet, at der skal anlægges 200 kilometer ny rørledning på land i Danmark. Røret skal gå fra Blåbjerg ved Vestkysten og til modtagestationen i Nybro ved Varde. Gassen sendes dernæst videre gennem eksisterende rør til Egtved. Herfra skal der bygges ny rørledning under Lillebælt og tværs over Fyn for at ramme den eksisterende rørledning under Storebælt. På Sjælland skal der så anlægges yderligere 70 kilometer ny rørledning fra Kongsmark ved Slagelse, forbi Næstved til Strandegaard syd for Faxe Ladeplads, hvor ledningen "går i vandet". Det store projekt skal stå færdigt i løbet af få år. Planen er, at det skal være klar til brug fra 1. oktober 2022.

Rørledningerne skal til den tid hvert år transportere 10 milliarder kubikmeter gas fra fra Nordsøen til Polen. Det svarer til op mod fire gange så meget gas som det samlede danske års-forbrug.

 

Borgerne bliver inddraget

Første del af den offentlige høring er miljøvurderingen også kaldet idéfasen. I denne fase, som varer frem til den 22. januar 2018, kan alle med interesse i anlægsprojektet komme med kommentarer og forslag til projektet, og til hvad bygherren skal undersøge i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten.

For at give offentligheden de bedste muligheder for at blive inddraget i beslutningerne og løsningerne holdes idéfasen, før bygherrerne har planlagt projektet i detaljer. Alle borgere, som kan blive påvirket af anlæggene, har modtaget et brev fra myndighederne, og der bliver afholdt 6 informationsmøder.

Energinet anerkender, at Baltic Pipe kan give anledning til bekymring hos mange af de lodsejere og naboer, som kan blive berørt af det store anlægsprojekt, forklarer projektleder Sofie Leweson, Energinet: 

"Vi ved, at et projekt af denne karakter giver anledning til en række spørgsmål, som vi allerede på dette tidlige tidspunkt gerne vil bidrage til at besvare. Ligeledes ønsker vi at høre borgernes input. Derfor inviterer vi til informationsmøder i januar seks forskellige steder mellem Varde og Næstved. Også senere – formentlig engang i efteråret 2018 - når vi er nået lidt længere i planlægningen af projektet, og myndighederne har offentliggjort miljøkonsekvensrapporten for projektet, inviterer vi til en nye runde informationsmøder,"  siger hun.  

 

Nye gasledninger på dansk territorium

På dansk territorium består Baltic Pipe af en 105-110 km lang gasledning i Nordsøen fra den norske gasledning Europipe II til Blåbjerg på Jyllands vestkyst.

På land skal der etableres 210-230 km nye gasledninger fra Blåbjerg til Faxe i det sydøstlige Sjælland, hvor gasledningen i Østersøen kommer i land. Mellem Nybro ved Varde og Egtved samt i Storebælt er de eksisterende gasledninger store nok til at rumme de øgede gasmængder. Derfor skal der ikke anlægges nye gasledninger på disse strækninger.

I Østersøen skal GAZ-SYSTEM etablere en 260-310 km lang gasledning til Polen. Den del af gasledningen, der ligger i dansk farvand, er omfattet af den danske miljøvurdering. GAZ-SYSTEM skal indhente miljøtilladelser for denne del af projektet. 

Energinet har foreløbig defineret nogle brede projektområder, som de nye gasledninger på land kan lægges indenfor. Projektområderne undersøges nærmere i forbindelse med miljøvurderingen. Desuden kan borgere komme med informationer, der kan få betydning for valg af linjeføring. Først derefter besluttes mere nøjagtigt, hvor gasledningerne skal gå.


Andre nye gasanlæg

Udover selve rørledningen er der også behov for at udvide den nuværende modtageterminal i Nybro, enten inden for det eksisterende terminalområde eller lige ved siden af. Desuden skal der på Sjælland bygges en kompressorstation, som skal hæve trykket i gasledningen, så gassen kan transporteres den relativt lange afstand over Østersøen til Polen. Det indebærer, at kompressorstationen skal ligge relativt tæt på gasrøret i Østersøen.

 

Kompressorstationens placering

Energinet har undersøgt en række forskellige placeringsmuligheder på det sydøstlige Sjælland og har været i dialog med kommunerne i området. Det har ført til, at Energinet peger på, at kompressorstationen placeres ved Sydmotorvejen i Næstved Kommune.

- Vi har valgt denne placering, fordi vi dermed påvirker færrest mulige borgere. Desuden giver placeringen gode muligheder for at overholde sikkerhedsafstande og støjgrænser, og der er også gode muligheder for at dæmpe det visuelle indtryk af det tekniske anlæg i landskabet, siger Sofie Leweson.

Da kompressorerne er eldrevne, skal der i forbindelse med kompressorstationen anlægges en ny transformerstation, som forbindes til det eksisterende elnet i området med kabler.

Baggrund og fakta om Baltic Pipe Project

Baltic Pipe Project vil give Danmark, Polen og andre lande i regionen direkte adgang til norsk gas. Projektet forventes at skabe samfundsøkonomiske gevinster for Danmark, Polen og andre lande i de baltiske og central- og østeuropæiske lande. Samtidig vil projektet bidrage til at styrke forsyningssikkerheden og konkurrencen på gasmarkedet, ligesom det kan medvirke til øget bæredygtighed, da det bliver mere attraktivt at skifte fra kul til gas på kraftværker i Polen og landene i regionen.

For danske husholdninger og virksomheder vil prisen for at få transporteret gas fremover kunne fastholdes på et lavt niveau i en situation, hvor faldende dansk gasforbrug ellers forventes at afstedkomme tarifstigninger.

Baltic Pipe er på EU’s liste over projekter af fælles europæisk interesse og har modtaget økonomisk støtte fra EU til forundersøgelsen for projektet. 

Læs artikel om Baltic Pipe i fagbladet GASenergi nr. 4 - 2017.