
Der åbent for tilmelding til Årets virtuelle Gaskonference under overskriften "Hvordan indgår gas i den grønne omstilling?” Konferencen finder sted fredag 16. april kl. 13.00 - ca. 14.30.
Interview og paneldebat
Programmet byder på spændende korte indlæg fra en række af industriens ledere, bl.a. Jesper Tomassen, Managing Director i Nordic Sugar, og Frank Ove Larsen, adm. dir. i ROCKWOOL Nordics. Dernæst vil moderator Tine Gøtzsche interviewe Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen om den nye gasstrategi.
Til slut kan deltagerne lytte med på en paneldebat mellem brancheeksperter og politikere under temaet ”Hvad skal gassen fremover?” Debatten er i to dele – den ene med fokus på industri og biogas, hvor bl.a. Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri, deltager. Den anden del af debatten har fokus på brint og sektorkobling. Her deltager bl.a. Anders Eldrup, formand for Danmarks Grønne Investeringsfond.
Det er gratis at deltage i Årets virtuelle Gaskonference, og alle tilmeldte modtager et link til streamingen senest dagen før.
Programmet kan ses her på siden efter påske.