4 webinarer om Power-to-X

Brintbranchen sætter fokus på indholdet i den kommende PtX-strategi.
Illustration: Brintbranchen
Brintbranchen sætter fokus på indholdet i den kommende PtX-strategi.
Nyhed
- Redaktion - redaktion@gasenergi.dk - GASenergi

I forbindelse med den igangværende proces med klimaministeriets Power-to-X- og Carbon Capture and Utilization/Storage (CCUS)-strategi afholder Brintbranchen fire webinarer, hvor nogle af nøgleaktørerne fra PtX-verdenen er inviteret til at holde oplæg, bl.a. for at få deres input til, hvad en sådan PtX-strategi bør indeholde.

I webinarserien “Mens vi venter”, går Brintbranchen i dybden med de tiltag, der er nødvendige for at accelerere brint- og Power-to-X-indsatsen i Danmark.

 

Webinarerne finder sted fra kl. 9-10, og de er åbne for alle interesserede. Tilmelding er nødvendig. Første webinar bliver afholdt den 2. marts.