Så er der sat navn på den nye minister for klima, energi og forsyning

Dan Jørgensen bliver minister for energien.
Dan Jørgensen skal stå i spidsen for grøn omstilling i Danmark.
Nyhed
- Matilde Fenger Flindt - maf@dgc.dk - GASenergi

Det bliver den socialdemokratiske Dan Jørgensen, der får posten som klima-, energi- og forsyningsminister.

Han erstatter Lars Christian Lilleholt, der siden 28. juni 2015 har været energi-, forsynings- og klimaminister. 

Dan Jørgensen er cand.scient.pol og har været medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet fra 2004-2013.

I Europa-Parlamentet var han næstformand for Miljøudvalget og suppleant i Økonomiudvalget. Fokuspunkter for Dan Jørgensen har blandt andet været klimapolitik, miljøpolitik, økonomisk politik og dyrevelfærd.

Den 12. december 2013 blev Dan udnævnt til ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. En stilling han varetog indtil 2015.

 Ved folketingsvalget i 2019 fik Dan 15.443 personlige stemmer. 

 

Her er hele ministerlisten:

1) Statsminister Mette Frederiksen

2) Finansminister Nicolai Wammen

3) Udenrigsminister Jeppe Kofod

4) Justitsminister Nick Hækkerup

5) Social- og indenrigsminister Astrid Krag

6) Skatteminister Morten Bødskov

7) Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen

8) Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen

9) Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke

10) Transportminister Benny Engelbrecht

11) Minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn

12) Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil

13) Forsvarsminister Trine Bramsen

14) Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen

15) Erhvervsminister Simon Kollerup

16) Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye

17) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard

18) Boligminister Kaare Dybvad

19) Miljøminister Lea Wermelin

20) Kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen