Lagring og fangst af CO2 spås til at blive et stort forretningsområde

Lagring og fangst af CO2 spås til at blive et stort forretningsområde
Aalborg Portland har stor fokus på CO2-fangst og lagring. Foto Aalborg Portland
Flere rådgivere ser stort udviklingspotentiale i ccus-teknologi.
Nyhed
- Redaktion - redaktion@gasenergi.dk - GASenergi

Et par år tilbage havde ingen af de store rådgivningshuse et forretningsområde, der arbejdede med at indfange, udnytte og lagre CO2, også kaldet ccus-teknologi.

Sådan er det ikke længere. Både Rambøll, Niras og Cowi er i dag fuldstændigt sporet ind på området. Det skriver Børsen Bæredygtig

I dag er teknologien for CO2-fangst og -lagring samt udnyttelse af kulbrinten et afgørende element i politikernes plan for at nedbringe Danmarks samlede CO2-udslip og nå reduktionsmålet i 2030. Det politiske fokus har åbnet for rådgiveropgaver for både offentlige og private aktører.

 

Flere projekter

“Det er et område, der har et stort potentiale. Både på selve fangsten af CO2 og på power-to-x, som CO2’en kan udnyttes til. Der er et stort rådgivningsarbejde forude,” siger direktør for Cowis energidivision Klaus Winther Ringgaard.

“Som det er nu, er rådgivning om CO2-fangst og -lagring i sig selv ikke en afgørende del af vores forretning, men det forventer vi, at det bliver inden for en kort årrække. Vi er involveret i projekter på tre af vores store markeder,” tilføjer han.

Samme udvikling ses hos Rambøll, hvor mængden af projekter er vokset fra et par stykker fra et år siden til nu at ligge på 20, fortæller Nils Christian Holm, der er divisionsdirektør i Rambølls energiforretning.

 

Interessen er til stede

Philip Loldrup Fosbøl er lektor på DTU Kemi Teknik og forsker i bl.a. CO2-fangst. Opsamlingen af CO2 og den videre udnyttelse er essentielt for at komme i mål med den sidste del af reduktionsmålene, både for Danmark og på globalt plan, vurderer han. De seneste små 20 år har han forsket i området. Men selvom teknologien har været tilgængelig i årtier og dermed muligheden for at udnytte den, er det først nu, at erhvervslivet for alvor har fået øjnene op for potentialet.

“Der er sket utroligt meget de sidste tre år, i takt med det politiske fokus er vokset. Teknologien kan ses lidt som landvindmøller. Muligheden har været der, men ingen var rigtigt vilde med det. Nu rykker det så tæt på,” siger han.

 

Stigende ordrestrøm

Hos Niras er Erik Wormslev lidt tættere på tanken om eventyret. Han er udviklingschef i rådgiverhuset på forretningsområdet innovation, klimaforandringer og energi og har set en større ordrestrøm på ccus-opgaver de seneste 2,5 år.

“Vi er i indløbsfasen til det, der godt kan blive et nyt eventyr i stil med vindmøllehistorien,” siger han og fortsætter:

“Interessen er stor, og det hænger sammen med to ting: Aktørerne vil gerne sikre sig, at de kan være firstmovere, hvis der f.eks. kommer en CO2-afgift, der vil tvinge dem over imod CO2-fangst. Den anden ting er hele udnyttelsesdelen, hvor vi oplever, at folk gerne vil blive klogere på koblingen mellem grøn strøm og CO2-fangst.”

Hvis CO2’en skal omdannes til power-to-x, kræver det masser af strøm, og den skal være grøn, hvis regnestykket skal gå op.

 

Med den brede klimaaftale for industrien og energiområdet fra juni sidste år blev det fastlagt, at der skal udarbejdes en samlet strategi for CO2-fangst, lagring og anvendelse (CCUS) samt Power-to-X (PtX) i Danmark.