Klimarådet er klar med rapport om biomasse i den grønne omstilling

Klimarådet er klar med rapport om biomasse i den grønne omstilling
Rådet anbefaler regulering, der sikrer brug af klimavenlig biomasse.
Nyhed
- Matilde Fenger Flindt - maf@dgc.dk - GASenergi

Klimarådet kommer i sin nye hovedrapport med en række anbefalinger til, hvordan biomasse skal bruges i den grønne omstilling.

Ifølge Klimarådet er brugen af biomasse i Danmark stærkt stigende, og derfor bør vi sikre, at vi kun bruger klimavenlig biomasse. Klimarådet foreslår, at biomasse skal leve op til bæredygtighedskriterier med øget fokus på klima. Kun den biomasse, der kan dokumentere at leve op til kriterierne, bør betragtes som grøn energi. Biomasse, der ikke opfylder kravene til klimavenlighed, bør pålægges CO2-afgift og bør ikke kunne modtage tilskud.

Når biomasse udgør så stor en del af Danmarks grønne omstilling, er det oplagt for Klimarådet at se nærmere på, om vi rent faktisk også gavner klimaet ved at bruge så store mængder biomasse. Det store danske forbrug gør, at Danmark har et særligt ansvar for at sikre, at vi kun brænder klimavenlig biomasse af. En bedre regulering, der skelner mellem klimavenlig og klimabelastende biomasse, er vejen frem,” siger Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen.

Opstramning af kriterier for bæredygtighed

Den danske energibranche har allerede udarbejdet en række fornuftige bæredygtighedskriterier for den biomasse, der brændes af på danske kraftvarmeværker. Det er et godt initiativ, men Klimarådet vurderer, at kriterierne ikke tilstrækkeligt tager hånd om biomassens klimaaftryk.

Klimarådet opfordrer derfor regeringen til at udvikle en række indikatorer, der kan danne grundlag for regulering af biomassen, så biomasse med et stort klimaaftryk undgås. Udviklingen af indikatorer kan ske i regi af den bioenergi-taskforce, som regeringen foreslår i sit udspil til en ny energiaftale.

 

God og dårlig biomasse

Biomasse regnes officielt som vedvarende, CO2-neutral energi på trods af, at der kommer CO2 op af skorstenen, når biomasse brændes af. CO2-neutraliteten begrundes med, at den udledte CO2 optages i de nye træer, der vokser op i stedet for de træer, der er blevet fældet og brændt af. Men de fældede træer genplantes ikke altid, og selv hvis de gør, kan der gå mange år, før al den udledte CO2 er blevet optaget igen.

Omvendt findes der også biomasse, der kun belaster atmosfæren i beskeden grad, når den brændes af. Det gælder fx restprodukter fra skovdrift og savværker eller træer, der hurtigt vokser op igen. Derfor er det afgørende, at det danske biomasseforbrug reguleres på en måde, så vi kun bruger den klimavenlige biomasse.

 

Forslag om afgift på ikke-klimavenlig biomasse

I dag er biomasse helt fritaget for afgifter. Klimarådet anbefaler en afgiftsreform, der erstatter de nuværende energiafgifter med en CO2-afgift. Reformen betyder, at biomasse fortsat vil være afgiftsfritaget, hvis den kan dokumenteres at være klimavenlig. Derimod bør ikke-klimavenlig biomasse pålægges en CO2-afgift, der afspejler dens belastning af det globale klima. Afgiften bør som udgangspunkt lægges på al ikke-klimavenlig biomasse, men med bagatelgrænser, så fx det træ, private henter i egne haver, ikke omfattes.

Klimarådet anbefaler desuden, at reglerne på fjernvarmeområdet lempes, så alle vedvarende energiteknologier får mulighed at konkurrere med hinanden på lige vilkår. Blandt andet bør kraftvarmekravet udfases, så biomasse ikke stilles bedre end fx varmepumper, som producerer varme men ikke elektricitet.

 

Fakta om Danmarks forbrug af biomasse

  • Danmark ligger på en klar førsteplads i EU, hvad angår importeret biomasse set i forhold til det samlede energiforbrug.
  • 43 pct. af Danmarks biomasseforbrug var i 2016 importeret. For træpiller var importandelen over 90 pct. Det meste af den importerede biomasse kommer Baltikum, Sverige og Rusland.
  • I 2016 var andelen af vedvarende energi nået op på 31 pct., hvoraf fast biomasse i form af træpiller, flis, brænde og halm anvendt i kraftvarmeværker og i private hjem udgjorde 16 pct.-point.
  • Danmark ligger på en femteplads blandt EU’s 28 medlemslande målt på biomassens andel af det samlede energiforbrug, kun overgået af lande med store skovarealer.
  • 36 pct. af den faste biomasse bruges i private hjem i form af primært brænde og træpiller. Resten af biomassen brændes hovedsageligt af i kraftvarmeværker.