Google-biler skal kontrollere den københavnske luft for partikler

Til efteråret vil Google Street View-bilerne i København ikke kun tage billeder af alle gaderne, men med et særligt måleudstyr også begynde at kortlægge luftforureningen i hovedstaden.
Arkivfoto: Pixabay
Google-street-view-bilerne skal måle NOx og andre partikler.
Nyhed
- Redaktion - redaktion@gasenergi.dk - GASenergi

Til efteråret vil Google Street View-bilerne i København ikke kun tage billeder af alle gaderne, men med et særligt måleudstyr også begynde at kortlægge luftforureningen i hovedstaden. Det skriver Politiken

København bliver den første by uden for USA, der tager techgigantens fotovogne i brug til at måle NOx-udledning og partikelforurening.

 

Gratis for København at få lavet målinger

Det sker ved et samarbejde mellem Google og Københavns Kommune. Bag samarbejdet står det kommunale Copenhagen Solutions Lab.  Københavns kommune har ingen udgifter forbundet med samarbejdet.

Bilerne kan måle alle de typer af partikelforurening, man er interesseret i, og giver et ret godt billede af luftforureningen. Men de kan ikke vise, om forureningen kommer fra bilernes udstødning eller fra andre forureningskilder.