Fristen for abstracts til IGRC er forlænget

Deadline for abstracts til IGRC 2020 forlænget til 15. september.
IGRC 2020 planlægningsmøde i IGU-regi, hvor abstract-kategorierne blev fastlagt. Fra Danmark deltog DGC-direktør Thea Larsen (Nr. 3 fra højre) Foto: Hisataka Yakabe
Deadline for abstracts til IGRC 2020 forlænget til 15. september.
Nyhed
- Matilde Fenger Flindt - maf@dgc.dk - GASenergi

Fristen for at indsende abstracts til den internationale Gassammenslutnings (IGU) 16. internationale Gasforskningskonference (IGRC) er forlænget.

Annonceringen efter abstracts begyndte den 8. april, og der var oprindeligt deadline den 2. september. Den deadline er nu flyttet til den 15. september.

På et IGRC 2020 planlægningsmøde i foråret, hvor Dansk Gasteknisk Centers direktør Thea Larsen deltog på vegne af Danmark, blev abstract-kategorierne fastlagt til: 

  • Gas pipelines and distribution
  • Gas supply
  • Gas Utilization (residential, commercial, industrial and mobility)
  • Environment and Sustanability
  • Cross-cutting topics

 

Den 14. november bliver det offentliggjort, hvilke abstracts der er valgt ud.

Første gang i Mellemøsten

Det er i Muscat i Oman konferencen finder sted fra den 24. - 26. februar 2020. Den bliver holdt i samarbejde med Oman LNG og Oman Conference and Exhibition Centre. Det er første gang, en by i Mellemøsten skal være vært.

IGRC, der finder sted hvert 3. år, er organiseret af IGU. Konferencen tiltrækker over 1.000 deltagere fra mere end 40 lande. IGRC 2020 har særligt fokus på forsknings-, udviklings- og innovationsaspekterne i den stadigt voksende gasindustri.