Europas største brintfabrik skal opføres i Danmark

Europas største brintfabrik skal opføres i Danmark
Logo: Shell
Shell vil bygge brintfabrikken i Fredericia.
Nyhed
- Matilde Fenger Flindt - maf@dgc.dk - GASenergi

Danmark kan om få år huse Europas største, grønne brintfabrik. Det skriver Energi Watch.

Den midtjyske brintfirma Everfuel er indgået i et strategisk samarbejde med bl.a. Dansk Shell om at opføre et P2X-anlæg til omkring 150 mio. kr. ved olieraffinaderiet i Fredericia.
I første fase skal der installeres et elektrolyseanlæg med en kapacitet på 20 MW allerede i 2022/23 – mens ambtionerne er på sigt at udbygge anlægget op mod en gigawatt.

"Vores ambition er meget klar. Vi vil gøre brint til et konkurrencedygtigt, grønt brændstof, og vi vil gøre det hurtigst muligt," konstaterer adm. direktør i Everfuel, Jacob Krogsgaard.

Placeringen i Fredericia er langt fra en tilfældighed. Brint anvendes allerede i raffineringsprocessen, hvor den dog fremstilles ved hjælp af gas. Men ved at opføre et elektrolyseanlæg kan der i stedet produceres brint fra vedvarende energikilder, hvor det kan udnyttes, når elprisen er lav i de stadig hyppigere tilfælde, hvor produktionen overstiger det danske strømforbrug.

Læs hele artiklen