Enighed om en ny klimalov

Bredt flertal i Folketinget blev fredag aften enige om den nye klimalov.
"Det er formentlig den mest ambitiøse klimalov i verden," udtalte klimaminister Dan Jørgensen, da han fremlagde klimaloven fredag aften.
Bredt flertal i Folketinget blev fredag aften enige om ny klimalov.
Nyhed
- Redaktion - redaktion@gasenergi.dk - GASenergi

Et bredt flertal i Folketinget blev fredag aften enige om en ny klimalov, der slår fast, at Danmark skal reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i 2030. "Formentlig den mest ambitiøse klimalov i verden," udtalte klimaminister Dan Jørgensen, da han fremlagde klimaloven fredag aften.  Det skriver Altinget.

 

Det er kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige af alle Folketingets partier, der ikke er med i aftalen. Forhandlingerne startede tilbage i starten af september, men har først taget fart i november.

Skriver danmarkshistorie
Den nye klimalov skal sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Og at Danmark bliver helt klimaneutralt senest i 2050.

Med aftalen lægges der også op til, at der skal laves delmål – det første skal fastsættes i 2020 for 2025 – ligesom Klimarådet får en styrket rolle at spille som rådgiver for den førte klimapolitik. Der skal også nedsættes et borgerting, hvor borgerne skal kunne få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken.

”I dag har vi skrevet danmarkshistorie. Vi går nu allerforrest i kampen mod klimaforandringerne med en ambitiøs, bindende klimalov, som sikrer handling,” siger Enhedslistens Pernille Skipper i en pressemeddelelse, hvor hun tilføjer:

”Jeg vil gå så langt som til at kalde det her for vores største politiske sejr. Enhedslisten var det ene af kun to partier, der gik ind i valgkampen med kravet om 70 procent reduktion af klimagasser i 2030. I dag er den målsætning fundamentet i klimaloven.”

LA forlod forhandlinger
Klimaministeren var også glad for, at aftalen landede tids nok til at tage den med til de internationale klimaforhandlinger i Madrid i næste uge.

”Jeg er stolt af, at jeg kan vise den her aftale frem til COP25 i næste uge til mine udenlandske kollegaer,” sagde han.

Bag aftalen står alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Liberal Alliance valgte at forlade forhandlingerne tidligere fredag aften, fordi de mente, der var for lidt fokus på, at den grønne omstilling ikke må koste arbejdspladser.

 

DF: Aftale sikrer fleksibilitet
Den bekymring har Venstre delt i forhandlingerne, men har alligevel ikke haft problemer med at være en del af aftalen.

”Vi glæder os over at have landet en aftale, der tager hensyn til dansk konkurrencekraft, sikrer, at den fremadrettede grønne omstilling sker på en hensigtsmæssig måde, og så har aftalen et globalt udsyn. Så Venstre kan se sig meget flot i den her aftale,” sagde klimaordfører Thomas Danielsen (V).

Dansk Folkeparti har tidligere været skeptisk omkring en klimaaftale med 70 procents-målsætningen, men klimaordfører Morten Messerschmidt var fredag aften godt tilfreds.

”Jeg er glad for den måde, det er endt på her. Vi har nogle klare mål, men vi har samtidig også en fleksibilitet, som gør, at hvis der er problemer i 2027 og 2028, så kan vi finde en løsning sammen,” sagde Morten Messerschmidt.

Klimaloven skal nu lovbehandles i Folketinget og skal så efter planen følges op med konkrete klimahandlingsplaner i foråret. Her skal det gøres konkret, hvad det er for tiltag, klimamålene skal nås med.

 

 

FAKTA om ny dansk klimalov

  • Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050.
  • Klimaloven skal sikre fremdrift i forhold til at nå målene.
  • Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler.
  •  Delmål og klimahandlingsplan
  • Klimaloven indeholder en mekanisme for fastsættelse af delmål. Hvert femte år skal der sættes et delmål med tiårigt perspektiv.
  • I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 sættes et indikativt delmål for 2025.
  • Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov.
  •  Årligt klimaprogram og handlepligt
  • Der knyttes en handlepligt til klimaloven. Den indtræder, hvis regeringens klimaindsats ikke kan anskueliggøre, at klimalovens mål kan nås.  
  • Klimarådet giver årligt deres faglige vurdering af, om handlepligten indtræder, og giver årlige anbefalinger til klimaindsatsen.
  • Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål.
  • Ministeren skal hvert år til særlig eksamen i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.  
  •  Klimarådets organisering
  • Klimarådet styrkes og udvides fra seks-otte medlemmer, rådets midler mere end fordobles, og rådets uafhængighed styrkes, ved at rådet selv vælger ny formand og medlemmer.
  • Klimarådet tilknyttes et klimadialogforum med repræsentanter fra blandt andet brancheorganisationer, tænketanke og grønne organisationer. 
  •  Global afrapportering og strategi
  • Klimaloven forpligter regeringen til en særskilt global afrapportering af de internationale effekter af den danske klimaindsats samt effekterne af dansk import og forbrug.
  • Regeringen forpligtes årligt til at lave en global strategi for, hvordan regeringens udenrigs-, udviklings- og handelspolitik bidrager til at sikre, at Danmark spiller en rolle som global drivkraft i international klimapolitik.
     

Fakta fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet