Dansk Industri: Sænk afgiften på biogas til godstransport

DI foreslår en sænkning af afgiften på biogas til godstransport
Foto: Nature Energy
DI foreslår tilskud til indkøb af lastbiler på biogas og billigere brændstof.
Nyhed
- Redaktion - redaktion@gasenergi.dk - GASenergi

Di foreslår at regeringen indfører tilskud til køb af de biogasdrevne lastbiler og en sænkning af afgiften på brændstoffet, så det matcher niveauet for diesel. Det skriver DI Business.

Lastbiler der kører på gas, er i øjeblikket dyrere end almindelige lastbiler. Dertil kommer at gassen i Danmark er dyrere i afgift pr. kørt kilometer end diesel, og at beskatningen af gassen ligger markant over resten af EU. Og både i Sverige og Tyskland støttes efterspørgslen efter gaslastbiler.

"Da biogassen i øjeblikket er den bedste og mest økonomiske måde at sænke godstransporten klimabelastning, mener vi, der bør investeres i denne omstilling," siger Michael Svane, branchedirektør i DI Transport.