Dansk åbning for Nord Stream 2

Dansk åbning for Nord Stream 2
Nord Stream 2 har byggetilladelse til en rute, der strækker sig 147 kilometer gennem den danske eksklusiv økonomiske zone - og går lige forbi Bornholm. Kort: Nord Stream AG
Den sidste og danske del af Nord Stream 2 kan lægges.
Nyhed
- Redaktion - redaktion@gasenergi.dk - GASenergi

Energistyrelsen meddelte i årets første uge, at Nord Stream 2 (NS2) - efter et års ufrivillig pause - planlægger at gå i gang med færdiggørelse af den russiske gasrørledning i dansk farvand fra  fredag den 15. januar. Der udestår her 127 km af den i alt 1240 km lange dobbelte pipeline - hvortil kommer 33 km i tysk farvand sydvest for Bornholm. I alt 160 km.

Energistyrelsen henviser til en tidsplan modtaget onsdag sidste uge fra Nord Stream 2 AG i Zug, Schweitz, som er et 100 procent ejet datterselskab af det russiske statslige energiselskab Gazprom med hovedsæde i Skt. Petersborg og med den tyske ekskansler Gerhard Schröder som formand. Denne tidsplan er en forudsætning for, at arbejdet kan gå i gang.
 

Allerede kort før jul oplyste Søfartsstyrelsen i en servicemeddelelse til de søfarende, at projektselskabet Nord Stream 2 AG ville være at finde i Østersøen fra den 15. januar i forbindelse med rørlægningsarbejde til gasledningen. Det skriver EnergiWatch.

I notatet fra Søfartsstyrelsen hed det sig, at det bliver det russiske fartøj Fortuna, som skal lægge rørene i dansk sektor. Fartøjerne Baltic Explorer og Murman skal give assistance. Det var også Fortuna, som i december lagde 2,6 kilometers rør inden for tysk territorium, hvor arbejdet er ved at være tilendebragt. I Danmark udestår arbejdet på to rørledninger, A og B, på hver 147 km.

Heraf mangler der at blive etableret hhv. 69,2 km og 49,6 km. på rørledning A og B. Nord Stream 2's samlede længde bliver på omtrent 1.200 kilometer. Det er den statsejede russiske gasgigant, Gazprom, der har det øvre ansvar for projektet. Hertil kommer, at fem europæiske energiselskaber har investeret i projektet. Det drejer sig om Engie, Omv, Shell, Uniper og Wintershall Dea. Parterne har længe været udfordret af, at særligt USA har modsat sig den omdiskuterede gasrørledning.
 

Politisk uenighed om gasrørsledning

Amerikanerne mener, at Europa kommer til at gøre sig alt for afhængig af gas fra Rusland. Også en række europæiske politikere har påpeget, at Rusland vil kunne bruge denne overhånd til politisk pression – ikke mindst over for sine nabolande. Omvendt har holdet bag Nord Stream 2 lagt vægt på, at USA har store egeninteresser i at udbrede sin eksport af LNG (flydende, nedkølet naturgas). Derfor prøver USA med sine sanktioner at underminere Nord Stream 2 ud fra konkurrencehensyn, lyder kritikken fra Rusland.

 

Stadig ramt af sanktioner

Danmark har også haft en central rolle i forhold til at forsinke projektet. Således afviste Energistyrelsen i første omgang en ansøgning om rørlægning i dansk farvand fra projektselskabet. Det skete med henvisning til først og fremmest miljøhensyn. Forinden havde Nord Stream 2 AG allerede i øvrigt sig nødsaget til at trække en ansøgning tilbage. Men i tredje forsøg lykkedes det, og i oktober 2019 gav Energistyrelsen grønt lys til forbindelsen – to år efter den første ansøgning var sendt afsted.

 

Ledningen ventes at kunne levere 55 mia. kubikmeter gas om året, når den kommer i fuld drift. Værdien af Nord Stream 2 estimeres til 11 mia. dollar. Altså cirka 68 mia. danske kr. Projektet lider dog fortsat under de vedvarende amerikanske sanktioner. I starten af denne uge kom det f.eks. frem, at det norske certificeringsselskab DNV GL ikke længere ønsker at godkende forbindelsen. Over for EnergiWatch erkendte en dansk talsperson for Nord Stream 2, at projektselskabet "ikke for nuværende" kunne svare på, hvad man ville gøre i stedet.