Cowi bliver rådgiver på Baltic Pipe

Cowi har landet tre kontrakter på gasrørsledning fra Norge til Danmark og Polen.
Cowi har landet tre kontrakter på gasrørsledning fra Norge til Danmark og Polen.
Nyhed
- Matilde Fenger Flindt - maf@dgc.dk - GASenergi

Den danske ingeniørkoncern Cowi har sikret sig tre store kontrakter på Baltic Pipe, der er navnet på den 950 kilometer lange gasrørledning, der skal lede naturgas fra Norge til Danmark og Polen.

Den danske del af Baltic Pipe-projektet bliver udbudt i pakker.

Cowi har underskrevet kontrakter på to ud af fire store pakker og skal således være rådgiver på den 70 kilometer lange onshore-gasrørledning på Sjælland samt en ny modtagerterminal i Nybro nord for Varde.


Et af Danmarks største energiprojekter

Desuden skal Cowi være underrådgiver på den 105-110 kilometer lange offshore gasrørledning i Nordsøen. Baltic Pipe er et af Danmarks største energiprojekter og vil bestå af 800-950 kilometer nye gasrør, som skal løbe fra Nordsøen hen over dele af Jylland, Lillebælt, Fyn og Sjælland og videre over Østersøen til Polen, hvor gasnettet også udbygges langt ind i landet. Bag etableringen af projektet står Energinet og polske Gaz-System S.A.

Den danske del af det store Baltic Pipe-projekt består af flere dele, som bliver udbudt i pakker. COWI har netop underskrevet kontrakter på to ud af fire store pakker og skal således være rådgiver på den 70 kilometer lange onshore-gasrørsledning på Sjælland samt en ny modtagerterminal i Nybro nord for Varde. Desuden har COWI landet en aftale som underrådgiver på den 105-110 kilometer lange offshore gasrørledning i Nordsøen.

 

Om Baltic Pipe-projektet

Baltic Pipe-projektet sikrer, at norsk gas kan flyde til det polske og østeuropæiske gasmarked og skabe konkurrence og nye forsyningsveje. Projektet vil også være med til at understøtte Polens omstilling fra kul til naturgas. I Danmark forventes det, at Baltic Pipe vil medføre lavere tariffer og gasregning for de danske gasforbrugere og sikre et mere robust gassystem med flere nye forsyningsveje.

I samarbejde med Energinetog polske GAZ-SYSTEM S.A etableres 800-950 km nye gasrør, som skal skabe en øget kapacitet på 10 milliarder kubikmeter gas årligt.

Til sammenligning var det samlede danske gasforbrug 2,5 milliarder kubikmeter i 2016.

Projektet estimeres til 12-16 milliarder kroner.