Fremtiden for brint

Fokus på anvendelse af brint på G20 topmøde i Japan.
Fokus på anvendelse af brint på G20 topmøde i Japan.
Nyhed
- Redaktion - redaktion@gasenergi.dk - GASenergi

På et møde for energiministrene forud for G20-topmødet i Japan, fremlagde Det Internationale Energiagentur (IEA) en grundig gennemgang af mulighederne for at udvikle brugen af brint. Herunder brintproduktion baseret på vedvarende energi og anvendelse af brint i industri- og transportsektoren.

IEA-studiet gennemgår også transport og distribution af brint, herunder mulighederne for at iblande brint i det eksisterende naturgassystem.


Brinten kan styrkes særligt på bestemte områder

IEA’s gennemgang af brint omfatter: Produktion, transport og lagring, anvendelse (industriel, transport, bolig, el-produktion) samt oplagte områder, hvor det er muligt at styrke anvendelsen af brint, og her peger IEA på fire oplagte områder:

•    At gøre industrielle havne til nervecentre for opskalering af af ren brint
•    Opbygning af eksisterende infrastruktur, såsom naturgasrørledninger
•    Øge brugen af brint til transport ved at bruge brint til flåder af lastbiler og busser
•    Lancering af de første internationale skibsruter på brinttransport, i lighed med LNG

Brint er ikke en energikilde, men en energibærer, og har dermed stor lighed med el. Den afgørende forskel mellem brint og el er, at brint er en kemisk energibærer, hvilket betyder, at brint  kan lagres og transporteres som fx naturgas. 

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten har IEA lanceret et brint-site, hvorfra rapporten kan downloades